Kan vingummier virkelig være opstrammende og rynkereducerende?
Jeps ... det kan de ... og de er simpelthen bare nogle vildt lækre mumselumse-bomber. Og du vil garanteret gerne have opskriften, ikke?
Ligesom de fleste ELSKER jeg slik, og samtidig får jeg voldsomt dårlig samvittighed, hver gang jeg spiser det (plus ondt i hoved og mave). Jeg kan nemlig ikke nøjes med et enkelt stykke eller 2, nej - helst hele skålen. Faktisk spiser jeg, indtil jeg bliver sådan lidt halvdårlig, og når jeg får det lidt bedre, ja så tager jeg lige et nyt stykke. Kender du det? Ja, det tænkte jeg nok!
Derfor er det den vildeste fornøjelse at dele denne FABELAGTIGE opstrammende kollagenbombe med dig.
Kollagen-bomber
Du skal bruge følgende:
- 3/4 dl. friskpresset citronsaft/havtornesaft
- 3 spsk. kollagen/gelatinepulver
- 3 spsk. honning
Har du ikke gelatinepulver? Jeg køber selv gelatinepulver her, da der altid er gratis fragt.
Sådan gør du:
Kom alle ingredienser i en gryde, og varm ganske roligt op, mens du pisker.
Når kollagen-/gelatinepulveret er opløst, og blandingen ser jævn ud (fri for klumper), slukkes for varmen, og blandingen køles let af.
Hæld blandingen i nogle sjove slik-/chokolade-/vingummiforme. Formene kan købes på nettet. En mindre isterningbakke kan også gå i mangel af bedre 😉
Til sidst putter du formene i køleskabet i ca. 15 minutter, indtil massen er helt størknet.
Og hvad er det så lige ved kollagenvingummier, der er så godt for huden?
Jo, det er såmænd gelatinen.
Og hvad er det så ved gelatine, der er så godt for huden?
Svaret er ... Glysin, Prolin og Hydroxyprolin. Din krop har brug for disse tre aminosyrer for at danne kollagen. Præcis den kollagen, som "holder det hele sammen".
Kollagen sikrer, at:
Fugtigheden i huden øges
Elasticiteten i huden styrkes
Rynkerne reduceres
Og de vil vi jo gerne have ... ikke? 😜
Så gå bare i gang med at spise disse hudvenlige kollagen-vingummibomber ... og det kan kun gå for langsomt. Velbekomme.
Køb gelatine her med gratis fragt.
Skal det både være citron og havtorn eller kan man nøjes med citron? og kan man lave en større portion ville det kunne holde sig ?
Når du skriver Kollagen/gelatine, er det så en blanding af de to eller mener du at man enten kan bruge gelatine eller Kollagen pulver?
Hej Jeanne,
skal til, at lave vingummier :-)
Hvor mange vingummier anbefaler du man indtager før det "hjælper"...
jeg laver eks.vis ½ portion til, at starte med og tænker der er til et par dage..
eller skal der mere /mindre til?
AO